Business i Helsingør: Boligbyggeri, kultur og nye udviklingsrammer

Afadmin

September 2026 havde flere konkrete erhvervs- og byudviklingssager i Helsingør Kommune. Måneden bød blandt andet på et rejsegilde for boligprojektet Småkagen, kommunal omtale af samarbejdet mellem kultur- og erhvervsliv omkring Knejpefestivalen samt fortsat planlægning af områder, hvor boliger, erhverv og offentlige funktioner skulle udvikles side om side. Samlet pegede begivenhederne på en kommune, hvor byggeprojekter, byliv og erhvervsservice var tæt forbundet med den lokale udvikling.

Kort overblik

Et af månedens mest konkrete byggeprojekter var Småkagen på en tidligere fabriksgrund i Helsingør. Projektet omfattede 155 etageboliger og 12 rækkehuse med et samlet boligareal på 13.847 kvadratmeter. Bygherresiden omfattede Core Property, mens Raundahl & Moesby stod for opførelsen. Projektets parter markerede i september, at byggeriet var nået til rejsegilde.

Småkagen havde betydning for det lokale bygge- og anlægsmarked, fordi projektet omsatte en tidligere erhvervsgrund til et større boligbyggeri med aktivitet for entreprenører, rådgivere og underleverandører. De første boliger var planlagt til udlejning i foråret 2027, mens den samlede aflevering skulle ske i etaper frem mod begyndelsen af 2028. Tidsplanen gjorde projektet relevant for den fortsatte byudvikling i Helsingør.

Kommunens erhvervsbarometer for 2026 viste samtidig, at Helsingør havde en bred erhvervsstruktur. Antallet af arbejdssteder var steget fra 3.345 i 2014 til 3.742 i 2024. Tallene beskrev udviklingen over en længere periode og var derfor ikke en opgørelse over september alene, men de gav en officiel ramme for at forstå kommunens erhvervsliv i den måned, hvor flere konkrete udviklingsprojekter var i fokus.

  • Småkagen omfattede 155 etageboliger og 12 rækkehuse.
  • De første boliger var planlagt klar til udlejning i foråret 2027.
  • Helsingør Kommune havde i 2026 et officielt erhvervsbarometer med nøgletal for arbejdsmarked, befolkning og erhvervsliv.
  • Knejpefestivalen blev beskrevet som et samarbejde mellem Kulturværftet, lokale knejper, aktører og erhvervsliv.

Byggeaktivitet på tidligere fabriksgrund

Rejsegildet for Småkagen markerede et synligt trin i omdannelsen af en tidligere fabriksgrund. Projektet bestod af både etageboliger og rækkehuse og havde dermed en anden skala end et enkeltstående boligbyggeri. For Helsingør Kommune var den type omdannelse vigtig, fordi den kunne tilføre nye boliger på allerede udviklede arealer og samtidig skabe byggeaktivitet uden at være knyttet til udbygning af et ubebygget område.

Projektets størrelse gjorde også tidsplanen væsentlig for virksomheder, der arbejdede med byggeriet. Med aflevering i etaper frem mod begyndelsen af 2028 strakte aktiviteten sig over flere år. De første udlejninger var planlagt til foråret 2027, hvilket betød, at projektet i september 2026 befandt sig i en fase, hvor opførelsen var synlig, men hvor den fulde effekt på boligudbud og lokal service endnu lå foran kommunen.

Småkagen blev opført for Core Property af Raundahl & Moesby. Den klare fordeling mellem ejendomsinvestor og entreprenør viste, hvordan større lokale udviklingsprojekter blev gennemført gennem samarbejde mellem kapital, ejendomsudvikling og byggevirksomhed. For det lokale erhvervsliv lå betydningen derfor ikke kun i de færdige boliger, men også i den flerårige efterspørgsel efter byggeydelser og teknisk koordinering.

Erhvervsstruktur og lokale udviklingsrammer

Helsingør Kommunes Erhvervsbarometer 2026 samlede oplysninger om befolkning, arbejdsmarked og erhvervsliv. Barometeret oplyste, at kommunen havde 3.742 arbejdssteder i 2024 mod 3.345 i 2014. Den udvikling viste en vækst i antallet af arbejdssteder over ti år og gav virksomheder, investorer og offentlige aktører et fælles datagrundlag for at vurdere kommunens erhvervsmæssige udvikling.

Barometeret beskrev samtidig en bred og stabil erhvervsstruktur. Det var relevant i september, fordi de aktuelle sager spændte fra boligbyggeri til kulturrelaterede aktiviteter og planlagte erhvervsområder. Helsingør Kommune havde dermed ikke én enkelt erhvervshistorie i måneden, men flere spor, hvor byggevirksomhed, service, handel, kultur og planlægning var koblet til udviklingen af bysamfundene.

Kommunens digitale oversigt over erhvervsområder viste, at der fandtes flere udviklingsområder på både kommunale og private arealer. I Espergærde erhvervsområde gav lokalplanen mulighed for en blanding af boliger, erhverv og offentlige formål, og området var planlagt med cirka 709 boliger. Sådanne planmæssige rammer havde betydning for virksomheder, fordi de fastlagde, hvilke funktioner og investeringer der kunne udvikles over tid.

Kultur som aktivitet for erhvervslivet

Den 15. september omtalte Helsingør Kommune Knejpefestivalen som et samarbejde mellem kultur- og erhvervsliv. Festivalen skulle finde sted den 2. og 3. oktober og blev arrangeret af Kulturværftet i tæt samarbejde med byens knejper, lokale aktører og erhvervsliv. Omtalen placerede dermed arrangementet i en lokal erhvervssammenhæng og ikke alene som et kulturelt program.

For de deltagende knejper og øvrige lokale aktører indebar samarbejdet, at festivalen blev knyttet til eksisterende virksomheder og mødesteder i Helsingør. Det kunne give erhvervslivet en rolle i afviklingen og i den aktivitet, som besøgende skabte omkring arrangementet. De konkrete resultater af festivalen lå efter september, men planlægningen viste, at Kulturværftet og lokale virksomheder arbejdede sammen om et fælles arrangement.

Knejpefestivalen var også et eksempel på, hvordan kulturelle begivenheder blev brugt som en del af byens samlede tiltrækning. Når lokale erhvervsdrivende indgik i et arrangement sammen med en kommunal kulturinstitution, blev ansvaret og den praktiske gennemførelse fordelt på flere aktører. For Helsingør Kommune var det relevant, fordi byliv og erhvervsaktivitet blev behandlet som forbundne dele af kommunens udvikling.

Erhvervsservice og iværksætternetværk

Helsingør Kommune beskrev i september sin erhvervsservice som én indgang for virksomheder, der havde brug for hjælp og vejledning. Kommunens tilbud var samtidig koblet til regional erhvervsvejledning, hvor virksomheder i Region Hovedstaden kunne få uvildig rådgivning tilpasset deres behov, planer og udfordringer. Det gav især mindre virksomheder en offentlig adgang til vejledning om drift og udvikling.

Kommunen fortsatte også netværket for iværksættere og soloselvstændige under overskriften “Drøm større – få adgang til mere”. Netværket var målrettet personer med et CVR-nummer i Helsingør Kommune og omfattede fire møder i 2026. Et af møderne var afholdt den 12. august, mens det næste var planlagt til den 26. oktober, så initiativet strakte sig gennem efteråret.

Netværket var udformet i samarbejde med storytelling-bureauet Get Ajour ApS. For lokale iværksættere og soloselvstændige gav formatet en ramme for at møde andre virksomhedsejere og få adgang til aktiviteter under kommunens erhvervsindsats. September fungerede derfor som en mellemperiode mellem de planlagte netværksmøder, men initiativet var fortsat en del af kommunens konkrete tilbud til det lokale erhvervsliv.

Udviklingsmuligheder i kommunen

Kommunens planmateriale viste, at erhvervsudviklingen ikke kun var koncentreret om Helsingør by. Espergærde erhvervsområde var udlagt til blandede formål, og lokalplanen gav mulighed for boliger, erhverv og offentlige funktioner. Med cirka 709 boliger indgik området i en større byudviklingsramme, hvor virksomheder, boligejere og offentlige institutioner kunne blive berørt af den langsigtede arealanvendelse.

For virksomheder havde blandede områder både muligheder og krav. De kunne skabe grundlag for nye kunde- og arbejdsmarkedsrelationer, men planlægningen skulle samtidig afklare forholdet mellem boliger, erhverv, trafik og offentlige funktioner. Den kommunale oversigt gjorde det muligt at se erhvervsmuligheder område for område og gav dermed et mere konkret grundlag for virksomheder, der vurderede lokalisering i Helsingør Kommune.

September viste derfor en kombination af igangværende byggeri, fremtidige planrammer og aktiviteter, der forbandt kultur med lokale virksomheder. Småkagen repræsenterede en konkret investering i opførelse og udlejning, mens Espergærde-området repræsenterede en længere planlægningshorisont. Knejpefestivalen og iværksætternetværket viste på deres side, hvordan samarbejde og erhvervsservice indgik i kommunens arbejde med at understøtte aktivitet i lokalsamfundene.

Kilder

Lignende indlæg